Handelsbetingelser Lasome ApS

Handelsbetingelser

Aftalens indgåelse

Ved dette køb indgår du en aftale med Lasome ApS.

Lasome ApS
Dyrehavevej 5   
2930 Klampenborg
CVR 42659193  

Når du har gennemført et køb, modtager du en kvittering på mail som dokumentation. For at afgive en bestilling på Bladkiosken.dk, skal du være fyldt 18 år og være bosiddende i Danmark. Tilbuddene gælder ikke ved forsendelse til Grønland, Færøerne eller udlandet. Vi tager forbehold for tastefejl, prisfejl, udsolgte/udgåede varer og leveringssvigt fra vores leverandører 

Billedet der er brugt som illustration på Bladkiosken.dk, er muligvis ikke et af de numre, som indgår i dit abonnement, da vi altid sender det aktuelle nummer i Danmark.

Det betyder, at billedet af magasinet er vejledende.

Skriv en bemærkning i kommentarfeltet eller send os en mail, hvis du har et ønske om et specifikt nummer.

Har du spørgsmål forud for din bestilling, er du velkommen til at kontakte os på chatten eller info@bladkiosken.dk eller telefon +45 7020 9988 (træffes alle hverdage 10:00 - 12:00).

Hvis adresseoplysningerne på ordren ikke er korrekte, påtager Bladkiosken.dk sig ikke ansvar for forsendelsen eller evt. bortkomst af denne. For at der kan leveres korrekt, skal modtagers navn stå på postkassen, som hører til den angivne adresse, og det er købers ansvar at kontrollere dette.

Styksalg
Hvis du har købt et enkelt magasin, vil du ikke modtage flere numre udover det ene magasin, du har købt.

Sådan fungerer dit abonnement
Dit abonnement starter op med det samme, såfremt andet ikke er aftalt, og stopper automatisk efter antallet af numre, du har købt. 

BEMÆRK! Udgivelsesdatoen for internationale magasiner kan variere fra måned til måned. Hvis ikke andet er nævnt, stopper dit abonnement ved udløb, hvilket betyder, at du selv skal gentegne abonnementet. Det er ikke muligt at tegne et løbende abonnement. Den aktuelle normalpris kan altid ses på det enkelte magasin på bladkiosken.dk. Alle priser er inklusiv forsendelse, og der ydes ikke rabat på abonnementsprisen. 

BEMÆRK! Normalprisen på enkelte internationale magasiner kan variere fra gang til gang f.eks. ved særudgaver og tillæg. 

Opsigelse
Alle abonnementer ophører automatisk ved udløb. 

Fortrydelsesret
Alle varer er omfattet af købelovens regler om fortrydelses- og returret på nettet. Du har derfor altid 14 dages fortrydelsesret gældende fra den dag du modtager din vare, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. Dog med det forbehold, at du som forbruger hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi. 
For at gøre fortrydelsesretten gældende skal du utvetydigt give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Dette gøres pr. e-mail til info@bladkiosken.dk. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. 

Omkostninger i forbindelse med returnering af varer påhviler dig som køber og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Returneringen skal ske til:
Bladkompagniet A/S, ”Att.: Løssalg”
Islevdalvej 205
2165 Rødovre

Du vil få refunderet din indbetaling senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din returvare. 
   
Betaling
Når du bestiller fysiske magasiner og ugeblade på Bladkiosken.dk, betaler du online med dankort eller mobilepay. Det betyder at Bladkiosken.dk ikke opbevarer eller gemmer kortoplysninger til senere betalinger. Kvitteringen leveres til din mailadresse, så snart transaktionen er gennemført. 

Levering
Alle priserne på magasiner og ugeblade på Bladkiosken.dk er inklusive moms og forsendelse mv. 
 
Leveringstid
Alle styksalg af magasiner leveres af Bladkompagniet som bestræber sig på en hurtig levering og leverer lagervarer indenfor 2-5 hverdage. Titler der ikke er på lager, vil først blive leveret næste gang bladet udkommer. Leveringen i Danmark er gratis. Vi tager forbehold for fejl i lagerstatus. 

Reklamation
I tilfælde af, at magasinet er beskadiget ved modtagelsen, så kontakt hurtigst muligt magasinudgiver. Kontaktinformationer findes i magasinet. 
 
Personoplysninger
Personlige oplysninger der registreres på Bladkiosken.dk, bliver på intet tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for indehaverne af Bladkiosken.dk. Når du bestiller en vare på Bladkiosken.dk, videreformidler vi dog din bestilling, dit navn og dine kontaktoplysninger til den respektive leverandør, som ekspederer din bestilling. 
Du kan til enhver tid få indsigt i disse oplysninger ved at sende en mail til os, ligesom du kan få rettet eventuelt ukorrekte oplysninger. Oplysningerne anvendes til at administrere abonnementet, bestillinger og betalinger samt til information og markedsføring via mail i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Cookies
Som udgangspunkt gemmes ikke cookies. En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv. På den måde ved serveren ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.
Der lagres ikke personfølsomme oplysninger i en cookie, men oplysninger om brugerens adfærd på et website f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en web-server og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.
Cookien vi gemmer er en ”permanent Cookie” og den gemmes som en tekstfil på din PC i et år. En ”permanent Cookie” er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.  
Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer.
 
Logstatistik
Logstatistik bruges på Bladkiosken.dk og betyder, at et statistik system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. Vi anvender alene logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.